Første stempel i Århus
Der skulle ikke gå lang tid efter FISKECHALLENGE var gået i luften, før den første junior stemplede ind hos Jagt og Fiskerimagasinet i Århus.
Mikael Olsen fra fiskeafdelingen kunne give et stempel for en regnbueørred på kortet og samtidig udlevere ét stykke gratis Abu Garcia endegrej!
Du får ét stykke gratis Abu Garcia endegrej (blink eller spinner) den første gang du får et stempel på dit challengekort. De resterende 8 stempler er ren og skær udfordring, men skulle du få alle ni stempler inden den 31. august, så får du et lækkert fiskehjul fra Abu Garcia!